Rigtig godt nytår til jer alle.
Torsdag og fredag i uge 5 og hele uge 6 er
Jette ikke på skolen, men da Kim vil forestå undervisninger i 5 af
dansktimerne, vil børnene ikke komme til at mærke den store forandring.
Der er på amtcentralen
bestilt et større antal letlæsningsbøger, så vi holder et lille læsekursus.
Det betyder, at i de
timer Kim ikke planlægger andet, læses der på livet løs. Jeg regner med, at
der er titler nok til, at vi kan fortsætte endnu en uge efter vinterferien.
Alle børnene har fået en læsemakker, som de
hver dag skal læse lidt sammen med.
Der er stadig en enkelt, der mangler at betale
til klassekassen.
Det kniber for en del af børnene at få læst
lektie. En tilfældig dag havde 9 elever ikke forberedt sig til
dansktimerne, og 6 manglede matematiklektien.
Dagens børn har færre både dansk- og
matematiktimer, end vi havde. Kloge hoveder har regnet ud, at dagens børn
mister et helt skoleår i løbet af deres tid i folkeskolen i forhold til os.
Kloge hoveder har ligeledes udtalt, at for at blive en habil læser, skal børnene
læse mindst 15 min. hjemme hver dag, da der ikke er tid nok i skolen. Vi
vil hermed endnu engang opfordre til, at jeres børn læser lidt hjemme hver
dag. De har stadig dagligt mulighed for at bytte bøger fra ”klassebiblioteket”.
Vi kan forstå, at nogle af ungerne snyder jer
lidt, når de bliver spurgt om lektier. I den forbindelse vil vi lige
opfriske vores lektieaftale:
- Alle børn skal
læse 10-15 min. hver dag, også selvom der ikke står noget i lektiebogen.
- Ellers står alle lektier i
lektiebogen
Når børnene har skrevet i deres lektiebøger, bliver lektien ”kontrolleret” af sidemanden
eller en voksen, så stol trygt på hvad der står.
Bettina har efterlyst oplysning om, hvor langt
børnene er kommet i engangsmaterialerne, og hvad de må arbejde videre med.
I Dus med dansk er vi nået til side 29, så alle huller frem til denne side,
må gerne laves hjemme. I matematik er vi nået til ?
og børnene må som altid, gerne arbejde så meget de lyster i frimatematikken.
En elev i
klassen har haft børnesår. Der gik noget tid, før det blev opdaget, så måske
er andre blevet smittet. Sårene sidder typisk ved næse, øre og mund, og et
enkelt sår kan, på bare en enkelt dag, blive til mange sår. Sårene kan
behandles effektivt med lægeordineret salve.
Vi skal
gøre opmærksom på, at eleverne ikke må opholde sig på skolen før kl. 7.35.
På dette tidspunkt ankommer bussen, og der vil være opsyn med børnene. Har
man brug for pasning før dette tidspunkt tilbyder SFO morgenpasning.
Til sidst vil vi lige genopfriske de en af de
aftaler forældrene lavede tilbage i børnehaveklassen ang.
børnefødselsdage. Enten inviterer
børnene hele klassen eller hhv. kun pigerne eller drengene. Selvfølgelig kan og vil vi ikke tvinge
nogen ind i denne ordning, men forældrerådet og vi mener stadig det er en
god ide at følge disse retningslinier.
Venlig hilsen Jette og Kim