Forældrebrev,2.KLASSE,JUNI,2005
Tekstboks: Til forældrene 

Sommerferien nærmer sig, og vi skal have afsluttet vores mange 
arbejder.

I dansk har vi arbejdet med ”Prinsessen med de tolv par guldsko”. Vi har bla. overført historien til 5 flotte plakater, som er resultatet af et større gruppearbejde.
Desuden har vi gang i pc´erne. Der er øvet: login på skolens netværk, finde egen mappe, oprette, navngive og gemme dokument.
Alle eleverne har i klassen arbejdet med et brev til en klassekammerat, som efterfølgende er blevet skrevet i et worddokument.
Alle ”Dus med dansk” er rettet. På omslaget er noteret, hvis børnene mangler at lave noget færdigt.
Det meste af det skulle også være lavet og rettet.
7 ugers ferie fra læsning er MEGET længe i en 2. klasse. Jeg vil opfordre jer til at støtte børnene i at få lidt læst hver dag i ferien. Det behøver ikke være kedeligt. Vejskilte, menukort, reklamer, indkøbslister, vittigheder, tegneserier, havregrynspakken, mælkekartonen, undertekster på tv, feriebrochurer, osv. Det er også muligt at låne bøger på alle niveauer på Hadsten Bibliotek.
Husk matematikken kan også listes lidt ind i det daglige med små sjove regnestykker, pengeopgaver og andet.

I 3. klasser får eleverne to nye fag, - historie, som Kim skal have, og engelsk som de skal have sammen med Tina Røschmann.  Børnene kender Tina fra flere vikartimer og vi kan mærke at de glæder sig meget til at skulle ha hende.

På et forældrerådsmøde blev det besluttet at stoppe med at tegne fødselsdagstegninger til hinanden. For nogle børn var det blevet en sur pligt. Alle børn har fået en mappe for 2. klasse, så ingen bliver snydt.
Vi skal flytte fra barakken og ned på den lange gang til de store. Det er lidt ærgerligt at flytte fra det dejlige lokale, som vi har brugt lang tid på at gøre rart at være i. Børnene er også lidt trætte  af det, men glæder sig samtidig til at blive ”store”. Vi er nu pludselig tæt på det hele, bla. nabo til bibliotek. 
Det er slet ikke så tosset endda.
Efter ferien er vi desværre kun 23 børn i klassen. Kaspers forældre har valgt at rykke teltpælene op og flytte til Færøerne.  Klassen og vi vil komme til at savne Kasper….
En tak til Kaspers forældre for et godt samarbejde gennem årene og held og lykke til jer alle i familien fremover…. 

Ligesom  sidste år må børnene meget gerne sende et postkort fra deres ferie. Børnene læser efter ferien selv deres postkort op for klassen og fortæller samtidig lidt om sin ferie. Derefter vil postkortene pynte op i klassen.

Tak til forældrerådet for det flotte arrangement i går. Vi var heldige med vejret. Det var tydeligt at børnene nød det.

Guldkorn: 
En elev havde været til handicapfest.
”Hvilken slags handicap havde de?” (fiskede efter om det var fysisk eller psykisk handicappede)
Svar: ”Der var nogen i rullestol, og nogen havde tungen ud af halsen og nogen kunne ikke stoppe med at spise.

Opgave i Dus med Dansk:
”Hvordan ser en giraf ud ?”  
En elev svarede: ”Den ligner den på side 12.”
(Ja, hvor dumt kan man spørge ?)

Rigtig god sommerferie til jer og jeres børn 
fra Kim og Jette