Forældrebrev,2.KLASSE,NOV,2004
Tekstboks: Til 2.klasses forældre

Så er vi vel ovre s/h-samtalerne. Vi kan igen sige, at vi er heldige med en engageret forældrekreds. Vi synes, at det har været meget opbyggelige og positive samtaler, og glæder os til et tæt samarbejde omkring jeres børn endnu et skoleår.
Vi glemte at gøre opmærksom på penge til klassekassen, men I må meget gerne sende beløbet med børnene.

Kristoffer er ”rejst fra os”. Han er sammen med sin familie flyttet til Norge, til det område hvor hele Toms familie bor.  Vi holder kontakt med kristoffer via brevveksling.
Fra 1.januar får vi så en ny dreng i klassen. Han hedder Frederik og skal bo i Hadbjerg. Klassen har hilst på Frederik og hans mor da de besøgte klassen her for et par uger siden. 

Der er købt et sæt høretelefoner til hver elev. Pengene er taget fra klassekassen. De er købt i Tiger og selvfølgelig ikke en super kvalitet, der kan tåler alt. Børnene må derfor ikke opbevare dem i tasken eller tage dem med hjem. De skal ligge i elevskufferne. Jeg udstyrer telefonerne med navne.
Fremover kan vi så alle arbejde med lyd i computerrummet. Herligt!!

Vi tager mange billeder i klassen. De bedste bliver lagt ud på skolens hjemmeside, og børnene skal nu til at hjælpe med at skrive lidt til de forskellige begivenheder. I løbet af året vil de fleste børn have fået ansvaret for, at skrive lidt som supplement til billederne. Teksten må meget gerne skrives på pc og sendes via mail til os. De fleste af teksterne også vil blive brugt i skolebladet. 
Vi har allerede oplevet så meget i dette skoleår, at 8 børn har fået skriveopgaver !

Vi har haft besøg af 5. klasse, som fortalte historier for os. Børnene var rigtig gode til at lytte og fik en hyggelig og historierig dag

Som omtalt på forældremødet er vi nu begyndt på vores fortællerunde. Jeg har været lidt glemsom, men en elev gjorde opmærksom på det, og Astrid lagde flot ud med en historie om sin kanin.
På årskalenderen som blev udleveret sammen med et forældrebrev, kan I se, hvornår jeres barn skal have planlagt en fortælling. Et par stykker blev sprunget over, men skal nok få deres tur i den anden ende.

Børnene har fået en ny staveordsmappe. Vi lægger ud med navneord, som vi også bruger en del tid på i dansktimerne. Hvordan kan vi kende et navne ord, n- og t ord og bøjning i bestemt og ubestemt ental.

Vi er ved at være færdige med vores læsekursus. Der er blevet læst meget, rigtig meget, og børnene har alle rykket sig, både hvad angår hastighed og rigtighed ved læsningen. De giver selv udtryk for, at det har været både godt og rart.

I matematik er vi endelig kommet godt i gang med vores nye bog som har været længe undervejs. Det betyder at vi i kommende periode vil tage et godt ryk, samt at der næsten altid vil være lidt lektier til matematiktimerne. Børnene skal dog bevare lysten, så som udgangspunkt bør matematiklektierne ikke overstige 20 min pr. dag. Alle børnene har forskellig extra frimatematikmaterialer - enten sigmasider i den blå mappe eller rema-hæfter. De er alle mærket ”frimatematik” og børnene må lave så meget de orker i materialerne.

Vi har fået suppleret vores legetøjskasse. Der manglede bolde i alle størrelser.

Venlig hilsen
Jette & Kim