Månedsbrevet

Hadbjerg Skole

Forsiden

  



August
2001
 


 

 

 

 

Velkommen.

Så er vi i gang med et nyt skoleår. Onsdag den 8. august startede næsten 290 forventningsfulde elever med morgensang i gymnastiksalen kl. 8.35.

Der bydes ekstra velkommen til de nye elever i 0.a, 0.c og til de nye elever fra Voldum i 8.a og 8.b.

Også i andre klasser er der kommet enkelte nye elever, vi håber, at I vil blive glade for at gå på Hadbjerg skole.

 

Nye lærere.

Vi har skullet sige farvel til Birte Beck og Lene Christensen, da de har fået arbejde på andre skoler.

Det er en fornøjelse at kunne byde velkommen til Helle Vilslev , Svend Erik Kristensen, Mette Trans, Benita Thestesen ogKristina Wetche.

Helle har de fleste af sine timer i 8.b og 1.a
Svend Erik i 6.a og 0.a
Mette er tilknyttet 2.b, 8.a, 8.b og 9. klasse
Benita og Kristina er tilknyttet 0.c

Et stort velkommen til alle !!

 

Nye lokaler.

Håndværkerne har haft travlt på skolen i ferien. Lokale 1 og 2 er blevet renoveret med nye lofter og afrensning/maling af vægge, lærerværelset har fået ny gulvbelægning og er blevet nyindrettet, køkkenet på loftet er blevet udvidet og nyindrettet.

Der er bygget et indendørs toilet ved lokale 4.

Håndværkerne fortsætter et stykke tid på skolen ind i skoleåret - den nye sundhedsklinik skal bygges færdig, og der er en del vinduer, der skal udskiftes.

Nyd de dejlige nye rammer og pas godt på dem

 

8.a og 8.b på hyttetur.

Traditionen med rystesammen tur for de nydannede 8.klasser holdes i hævd. Den 13. og 14. august er 8.a på hyttetur med Paul og Susanne og 8.b er af sted med Helle og Ruth.

 

0.a udedag.

Børnehaveklassen har sin første udedag torsdag den 23. august. En til to gange om måneden tager klassen en hel dag udendørs. HUSK fornuftigt tøj og turtaske disse dage.

 

 

Med venlig hilsen

 

Niels Fensby        Arne Rasmussen

Skoleinspektør            Viceinspektør

 

 

 


MÅNEDS
SANGE:

Mandag den 13.august

Jeg gik mig ud en
sommerdag
Roselil og hendes moder.

Mandag den 20.august.

Blæsten går frisk
Solen brænder.

Fredag den 27.august.

Jylland mellem
tvende have.
Nu kommer den
fagre sommer

 


Hvad sker der i august ?

Klik her for at se
skoles kalender

 

 


Månedsbreve

fra sidste skoleår:


MB* August 2000
MB* September 2000
MB* Oktober 2000
MB* November 2000
MB* December 2000
MB* Januar 2001
MB* Februar 2001
MB* Marts 2001
MB* April 2001
MB* Majl 2001
MB* Juni 2001