Hadbjerg Skole

 

Hans Erik Berthelsen,
har skrevet om
Hadbjerg skoles
rødder.

Lærere fra
det gamle sognekort
fra 1918:

Lærer Jensen
1842-80

Førstelærer
C.Back
1880-1917
Læs om Back:
tryk her

Førstelærer
H.C.Henriksen
1917-
Læs om Henriksen:
tryk her

Lærerinde
K.Kristensen
1893-

Lærerinde
M.Johnsen
1896-01

Lærerinde
K.Madsen
1901-03

Lærerinde
Winther
1903-06

Lærerinde
J.Pedersen
1900-06

Lærerinde
K.Vildrek
1906-09

Lærerinde
M.Jensen
1909-13

Lærerinde
A. Pedersen
1913-

Lærerinde
A.Eskildsen
Læs om Eskildsen:
tryk her

Hadbjerg skoles rødder

Hadbjerg Skoles rødder går tilbage til Amdrup, som var en "bondeby" med fem gårde syd for Ødum.
De fem gårde blev købt op og lagt sammen til et gods.
I 1725 blev det overtaget af kongen, Frederik 4., og blev krongods, et såkaldt ryttergods.
Det betød, at godset i tilfælde af krig skulle stille med ryttere til kongens hær.

I 1721 påbød kong Frederik 4., at der på alle kronens ryttergodser skulle bygges skoler.
Skolerne blev bygget i årene 1722-27 efter en standardplan med en skolestue og en lille lejlighed til læreren.
På rytterskolerne opsattes en plade af sandsten med en inskription:

Teksten lød:

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet
at Sygdom, Krig og Pest mig intet ondt har voldet
Thi yder jeg min Tack, og breder ud DIT Navn,
GUD lad i dette Værk DIN Nådes fylde kende,
Lad denne min Fundatsz bestaa til Verdens Ende;
Lad altiid på min stool, een findes af min Ætt,
som mener DIG MIN GUD; og DISSE SKOLER RÆTT.

Mindepladen fra rytterskolen i Amdrup blev efter nedlæggelsen opsat på den senere skole i Ødum. Den sad over indgangen til førstelærerens lejlighed, nu lejlighed i det nuværende forsamlingshus. Her kan dens plads endnu ses, men selve pladen sidder i væggen i Hadbjerg Skoles vindfang ved indgangen fra skolegården.

Skolen i Hadbjerg lå ved Baunehøjvej, neden for den nuværende skole.
Den ældste skole var bygget af bindingsværk og blev nedrevet i 1888. På samme sted opførtes den nye skolebygning, som findes endnu og er privat bolig, Baunehøjvej nr. 129. På gavlen ud mod vejen findes en plade med årstallet 1888.
I skolens tid indeholdt bygningen to klasseværelser og lærerindebolig på 1. sal. I udhuset fandtes en gymnastiksal i vestenden og stald og retirader (lokummer) i østenden. Lærerboligen var et hvidkalket hus, som lå ud mod vejen. Det blev revet ned, da vejen skulle udvides.

Sognekort fra 1918.
Læs om 3 af de gamle lærere fra sognekortet: 
tryk her

I 1928 blev opført en ny, moderne skole i Hadbjerg, den ældste del af den nuværende skole. Skolen blev opført med en lejlighed til læreren, hvor nu nr. 1 og 2 og aktivitetsrummet er (stuen og 1. sal). Der var en lejlighed til en lærerinde, hvor der nu er specialundervisning (1. sal). Nuværende nr. 3 og 4 var de to klasselokaler, mens nuværende musiklokale var gymnastiksal.

I 1958 blev vedtaget en ny skolelov, som afskaffede det gamle system med landsbyordnede - og købstadordnede skolevæsener. Børn på landet skulle nu ikke længere nøjes med at have "gået i den stråtækte", men have tilbud om at kunne lære lige så meget som børn i byerne. Det betød, at der skulle bygges nye, moderne skoler på landet. Skolerne skulle være større og ligge centralt: centralskoler.

Se en klasse fra sidst i 50´erne fra fotoarkivet -
tryk her

Ødum-Hadbjerg Centralskole

I Ødum-Hadbjerg Kommune enedes man om, at centralskolen skulle ligge i Hadbjerg, og byggeriet begyndte i 1961. Skolen stod færdig i 1963.
Den tidligere førstelærer, Poul Smedegaard Andersen, blev overlærer ved skolen, mens Per Ekberg blev ansat som skoleinspektør. Andersen blev boende i sin lejlighed, mens der var opført en ny bolig til skoleinspektøren, den nuværende børnehaveklasse, og en pedelbolig, den ældste del af nuværende SFO. Hertil kom to lærerboliger på Baunehøjvej (nr. 158 og 156) samt to på Drosselvej, nr. 9 og 11.

Se fotos af klasserne der startede på skolen i 60´erne - tryk her

Allerede i 1964-65 udvidedes skolen med nuværende nr. 11 og 12, som skulle bruges dels som klasselokaler og dels til henholdsvis fysik (naturlære, hed det dengang) og maskinskrivning.
Der blev lavet ny indgang, hvor der nu er rygerum og pædagogisk værksted. Lærerværelset var det lille lokale bag elevboden, mens der var depot og kontor, hvor der nu er køkken, garderobe og toiletter for lærerne.

Der blev udarbejdet planer for endnu en udvidelse, idet der skulle oprettes en realafdeling. Elever hertil blev tidligere overflyttet til Realskolen i Hadsten (på Kirkevej) eller til Randers Realskole, men i 1966 blev Ødum-Hadbjerg Kommune lagt sammen med Hadsten Kommune, og ved den senere kommunalreform i 1970 blev planerne endeligt skrinlagt.
Skolen manglede dog stadig plads, og i 1968 blev opført en såkaldt pavillon af træ, "barakken", som skulle rumme klasselokaler for 8. og 9. klasse. Den skulle være kortvarigt midlertidig, men kom til at stå til 1986.

Efter kommunalreformen i 1970 blev det besluttet at bygge en ny stor skole i Hadsten. Det betød, at Ødum-Hadbjerg Centralskoles 8. og 9. klasse blev overflyttet hertil, og skoleinspektør Per Ekberg blev udnævnt til skoleinspektør for den nye skole og samtidig stadsskoleinspektør, det vil sige chef for hele kommunens skolevæsen.

Den stadige tilflytning betød, at der hurtigt atter blev pladsmangel, og midt i 70'erne vedtog man at bygge en ny skole i kommunen. I første omgang skulle den ligge på Tyregårdsjorden, men da byudvidelsen skulle foregå mod øst, ud mod Hadbjerg, blev det snart besluttet at bygge ved Bavnehøj. I mellemtiden blev Ødum-Hadbjerg Centralskole udvidet med nyt skolebibliotek, fysik-, håndarbejds- og formningslokale, som stod færdigt i 1980.

Bavnehøjskolen startede i Hadbjergs bygninger, og på et tidspunkt gik her omkring 350 elever, indtil den nye skole blev taget i brug i 1981.
I 1983 blev pedelboligen indrettet til fritidsklub for 40 børn, men allerede samme år udvidet til 60.

I 1986 blev "barakken" fjernet, den er nu klubhus for den civile hundeførerforening i Hadsten og står ved Solsortevej, vest for rensningsanlægget. I stedet byggedes nr. 13 og 14 samt en ny indgang mod vest.

Meget snart herefter vendte udviklingen pludseligt og uventet.
Unge udsatte ægteskab og børn, familierne fik færre børn, og det blev atter moderne at bo i byen. Det betød blandt andet, at der fremkom planer om at flytte Hadbjerg Skoles 7. klasse til Østervangskolen, men den massive protest fra forældrekredsen og aktiv opbakning fra byrådets repræsentant i skolenævnet betød, at skolen i stedet fra 1990 atter fik 8. og 9. klasse, idet elever fra Voldum skulle supplere skolens egne.

Samme år i 1990 udskrev skolen en navne og logokonkurrence.
Skolen ændrede herefternavn til Hadbjerg skole og vores logo blev som øverst på siden til højre.

Nu stiger indbygger- og elevtallet atter, og skolen er i stor pladsnød - også fordi de moderne undervisningsformer er meget pladskrævende.