Hadbjerg Skole

Forsiden

rundtop-sb-3.jpg (3488 bytes)

 

 

 

Tryk her
for den
korte
udgave

 

 

 

 

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

rundtop-sb-v1.jpg (1917 bytes)

 

 

 

Hadbjerg Skoles målsætning.
Den lange udgave



 

En udviklingsorienteret
og samarbejdende skole

Hadbjerg Skole ønsker at fremstå som en udviklingsorienteret skole, hvor der lægges vægt på samarbejdet og samspillet mellem eleverne, forældrene, bestyrelsen, personalet, det lokale kulturliv og øvrige samarbejdspartnere.
Det er ledelsens pligt at sikre denne udvikling. Dette gøres ved at skabe rammer for en løbende pædagogisk debat og udvikling blandt personalet og en sikring af dialogen mellem ovennævnte parter.
Desuden skal ledelsen sørge for, at der årligt sker en evaluering af den pædagogiske og sociale udvikling.

 


En helhedsorienteret indsats

  Det er desuden skolens mål at sikre den bedst mulige overgang fra børnehave til skolen/SFO samt sammenhængen mellem skole og SFO gennem en helhedsorienteret indsats.
Den kulturforskel, der er mellem undervisning og SFO skal udnyttes til at udvikle et samlet undervisnings- og socialt miljø, hvor forældre og børn møder skolen og SFO som en naturlig helhed.
Hele skolens personale er forpligtet til, i et nært samarbejde at udnytte de givne ressourcer bedst muligt for at udfylde denne målsætning.

 


 

Derudover har vi opdelt skolens
mangeartede virke i fire hovedemner:

 

 

Undervisning

Skole/hjem-samarbejde

Skolens sociale miljø

Skolen i lokalsamfundet.

 

I de følgende afsnit beskrives skolens særlige
vægtning indenfor disse emner

 


 

Undervisning.

 

Mål:

Ved indlæring af de grundlæggende færdigheder er det vigtigt,
at eleverne får mulighed for at udvikle og anvende kreative evner
og arbejdsmetoder.
Dette vil være en god forudsætning i elevernes personlige muligheder i det kommende voksenliv.
Skoleforløbet skal være varieret og byde eleverne gode og positive oplevelser.

 

Handleplan:

- at tilstræbe, at undervisningen i klasserne sker på tværs af faggrænser, hvor det er relevant og ønskeligt.

- at der arbejdes med emne- og temaarbejde i forløb, der går på tværs af klassetrin og faggrænser.

- at sundhed indgår som et naturligt tema i undervisningen.

- at der indlægges emnedage, emneuger for hele skolen i årsplanen.

- at eleverne 1 gang i skoleforløbet har mulighed for at deltage i et "ud af huset" arrangement for hele skolen (eks. "skolebytning" eller lignende).

- at prioritere de praktisk/musiske fag højt.

- at læreren vurderer, hvor det er nødvendigt at gennemføre intensive korte kurser gennem hele skoleforløbet.

- at der i undervisningen skal tages såvel indholdsmæssige som organisatorisk hensyn til det overordnede mål for sundhed og trivsel.

- at Informations- og kommunikationsteknologiens muligheder skal udnyttes i den udstrækning, det er relevant.

- at efteruddannelse af skolens personale skal prioriteres højt.

- at skolen i videst muligt omfang skal stille opdaterede undervisningsmidler til rådighed.

- at det tilstræbes at udnytte den undervisningstid, som er til rådighed, så effektivt, som muligt.

- at afholdelse af ferier af hensyn til undervisningsforløbet bør foregå i henhold til den af kommunen besluttede ferieplan.

 

 


 

Skole/hjem-samarbejde.

 

Mål:

Skolen skal opbygge et åbent og tillidsfuldt forhold mellem skole og hjem.
Dette forhold skal sikre formidling af et nuanceret og ærligt billede af eleven og dennes udvikling personligt, socialt og fagligt.
Forældrene og skolen skal finde en fælles holdning til handlemuligheder omkring eleven.
Forældrene skal engagere sig i elevens skolegang og medvirke mest muligt i dens dagligdag, for at sikre et godt samarbejde med skolen.

 

 

Handleplan (skolens opgaver):

- at informere hjemmet om undervisningen, indhold og metoder, særlige forløb og andre aktiviteter i og omkring undervisningen.

- at informere hjemmet om klassens trivsel og sociale forhold både i forhold til undervisningen og fritiden i SFO.

- at holde hjemmet underrettet om den enkelte elevs udbytte af og deltagelse i undervisningen, samt adfærdsmæssige og sociale forhold, som skønnes at have indflydelse på elevens skolegang. Den naturlige forskel, der vil være mellem undervisningen og SFO udnyttes til at give et "helt" billede af eleven.

- at afholde forældremøder og sociale arrangementer, såsom julemusikaftener, skole- og dimisionsfester osv.

 

 

Handleplan (forældrenes opgaver):

- at snakke med barnet om dagen i skolen.

- at vise barnet, at det er betydningsfuldt at gå i skole.

- at vise det ved konkret handling. Det kan f.eks. gøres ved:

                    

-at sørge for, at barnet møder udhvilet i skolen.

-at skrive i kontaktbogen ved forsømmelser, fritagelser m.v.

-at sørge for, at barnet møder forberedt i skolen.

-at læse sedler og returnere svarrubrikken til tiden.

-at sørge for, at barnet spiser morgenmad og har madpakke med iskole.

- at forældrene undersøger tilfælde, hvor børnene giver udtryk for utilfredshed med skolen, inden de tager stilling.

- at henvende sig direkte til læreren i tilfælde af utilfredshed.

- oplyse læreren om evt. særlige problemer omkring barnet inkl. den hjemlige baggrund.

- at deltage i oprettelse af en "forældrebank", altså en liste over emner/opgaver, som forældrene kunne bidrage med oplysning om/ gæsteundervisning i.

- at medvirke til at tandlægebesøg generer undervisningen så lidt som muligt.

- at deltage i klasseforældrerådene, så de kan fungere som fast bagland for bestyrelsen.

 


 

Skolens sociale miljø

 

Mål:

 

Det sociale miljø ved Hadbjerg Skole skal være således, at alle, elever, forældre og personale, føler sig velkomne og godt tilpas.

Elevernes selvværd skal styrkes ved at tilstræbe, at alle elever oplever små og store "sejre" i dagligdagen.
Eleverne skal lære at respektere andre mennesker og deres forskellighed.
Rammerne for det sociale miljø sikres bla. ved at børnenes udfoldelsesmuligheder bedres i de fysiske omgivelser.

 

Handleplan:

 

- at give mulighed for at kendskab og samarbejde mellem store og små elever udvikles for at skabe tryghed.

- at overgangen fra Voldum til Hadbjerg skole søges lettet gennem samarbejde med Voldum skole i hele skoleforløbet.

- at der gives timer til aktiviteter, der styrker samkøringen af elever/forældre fra de to skoler.

- at gæster gerne modtages, og at der sørges for, at de føler sig velkomne.

- at skolens indemiljø forbedres evt. ved forældres arbejdskraft, hvis det skønnes muligt og værdifuldt for samværet.

- at skolens sociale miljø søges styrket gennem samarbejdet mellem SFO og skolens lærere - specielt ved elevernes skolestart.

- at skolen er et røgfrit miljø. Der anvises særlige steder for rygning, dels for personalet og dels for de, af vore store elever, der har rygetilladelse fra hjemmet.

- at indemiljø søges bedret ved valget af allergi- og miljørigtige materialer ved fornyelse.

- at legepladsen udbygges gradvist og skolegårdens udformning og belægning forsøges ændret til mere legevenligt areal.

- at det tilstræbes at udvide mulighederne for naturoplevelser, f.eks. ved at indrette en "skoleskov".

 


 

Skolens i lokalsamfundet

 

Mål:

Hadbjerg Skole skal være aktiv i lokalsamfundets kulturliv.

 

Den skal være samlingspunktet i området og være med til at skabe en fællesskabsfølelse blandt områdets beboere.

 

Handleplan:

 

- at samarbejde med:

Idrætsforeningerne om at gøre en bred sundhedsfremmende indsats over for børnene.

Borgerforeninger, grundejerforeninger og byforening om andre kulturelle og lokalpolitiske aktiviteter, f.eks. styrkelse af områdets øvrige faciliteter.

Alle interesseorganisationer omkring styrkelse af de faciliteter, som skolen kan stille til rådighed for lokalsamfundet, såsom mere attraktive fysiske rammer, legeplads, indendørs og udendørs idrætsanlæg, rekreative områder og parkeringsplads.

Præst og menighedsråd om kulturelle tilbud eks. gennem foredragsforeningen.

Politi og socialsektoren i SSP-samarbejdet.

- at skolen stiller lokaler til rådighed for lokale aktiviteter og søger at forbedre mulighederne i samarbejde med brugerne.

-          at skolen udnytter de muligheder, lokalsamfundet tilbyder:

                Besøg i lokale virksomheder.

                      Gæstelærere fra lokalsamfundet.

- at skolen samarbejder med andre områder - regionalt, nationalt og internationalt - og der her søges skabt kontakter, som også lokalområdet i øvrigt kan have glæde af.

Eksempelvis:

                      Samarbejdet med Voldum Skole.

                      Venskabsklasser fra andre skoler.

                      Lærerudveksling i Norden.

                      Kontakter/besøg i/fra andre europæiske lande.

                      Kulturelle besøg.