Anne Rasmussen

Vi har gennem de sidste år oplevet et stigende elevtal. Tallet forventes også fremover at stige i skoledistriktet. Vi oplever i øjeblikket en tilgang af nye elever, som skyldes familier primært fra Århus området, som køber eller bygger hus i lokalområdet.   

Folkeskolelovens formålsbestemmelse:

”Folkeskolens opgave er – i samarbejde med forældrene – at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til en alsidig personlig udvikling hos den enkelte elev.

Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Hadsten Kommunes overordnede skolemål:

Ud fra folkeskolelovens formålsbestemmelse fastsatte Byrådet i 1999 følgende overordnede lokale skolemål:

 Byrådet ønsker et velfungerende skolevæsen, der er kendetegnet ved at være attraktivt for såvel børn og deres forældre som for medarbejderne.

 Skolevæsenet skal fremstå som dynamisk og udviklingsorienteret, hvilende på et fagligt, socialt og humanistisk grundlag.

 Skolevæsenet betragtes som en helhed, men den enkelte skole fungerer – bl. a. gennem decentralisering og selvforvaltning – som en enhed.

 Skolerne skal i samklang med brugerne rumme mål for udvikling af skolen som lokalt kulturcenter.  

Hadsten Kommunes delmål eller kvalitetsmål:

De foran nævnte overordnede mål skal opfyldes gennem følgende delmål:

Undervisning/skolearbejdet:

Der skal være helhed og sammenhæng i barnets liv. Det betyder:

 At der etableres et velfungerende samarbejde mellem faggrupperne på indskolingsområdet.

 At der skabes et godt samarbejde mellem skoler og børnehaver/dagpleje der understøtter en god og tryg skolestart.

 At overgangen fra distriktsskolen til overbygningsskolen tilrettelægges under størst mulig hensyntagen til den enkelte elev.

Skolearbejdet skal tage udgangspunkt i et højt fagligt og pædagogisk niveau og give sociale udfordringer.

 Skolen skal underbygge og udvikle børnenes grundlæggende færdigheder og give det enkelte barn de bedst mulige forudsætninger for at klare sig videre i livet.

 Forældrene skal indgå i naturlige sammenhænge i deres børns skoleliv.

 Der skal ske en teknologisk udvikling, hvor informations- og kommunikationsteknologi er en almindelig del af undervisningsmidlerne.

Samarbejde omkring skolen:

Samarbejdet skal være dialogbaseret. Det betyder:

 At der afholdes årlige møder mellem skolebestyrelserne og Børne- og Kulturudvalget.

At der holdes årlige møder i Kontaktorganet for Skoleområdet.

Gennem samarbejdet skal der sikres en skoleudvikling, der afspejler de stadige forandringer i samfundet.

Medarbejderne

Medarbejderne skal deltage aktivt i folkeskolens udvikling, herunder planlægning og udførelse.

Byrådet ønsker, at medarbejderne til enhver tid er kvalificerede til honorering af nutidens og fremtidens krav. Det betyder:

 At medarbejderne skal støttes i den faglige og personlige udvikling med henblik på at kvalificere sig til fremtiden.

 At Hadsten Kommune tilbyder sig som praktikvært i forbindelse med uddannelse til lærer.

Skoleledelsen:

Det daglige arbejde på skolen, mellem skolerne og mellem skolerne og forvaltningen skal sikre kontinuitet, koordinering og fortsat udvikling af de bæredygtige initiativer på skole- og fritidsområdet (skolefritidsordningen)

 Skoleledelsen skal rustes til fremtidens krav gennem synlig pædagogisk, administrativ og personalemæssig ledelse.

 Skoleledelsen er en del af fællesforvaltningens samlede ledelse og indgår i ledelses- og udviklingsinitiativer indenfor hele skolevæsenet.

Skolernes fysiske rammer:

 Byrådet ønsker at forbedre skolernes fysiske rammer.

 Folkeskolernes fysiske rammer søges optimeret, så de på alle områder muliggør en nutidig undervisning.

Der er udarbejdet en plan for renovering af de udvendige fysiske rammer, og der søges udarbejdet en tilsvarende for skolernes indvendige rammer.

Ressourceanvendelse, styring og planlægning:

Byrådet ønsker en hensigtsmæssig og helhedsorienteret udnyttelse af ressourcerne.

Indenfor de af Byrådet afsatte rammer er skolerne selvforvaltende. Skolerne har indenfor rammerne mulighed for at iværksætte det optimale tilbud under hensyntagen til institutionelle og lokale forhold.

Byrådet ønsker en langsigtet planlægning med henblik på at skabe et velfungerende og stabilt skolevæsen.

Der udarbejdes en årlig Folkeskoleredegørelse, som anvendes som informations- og planlægningsværktøj for udviklingen indenfor folkeskoleområdet, herunder skolefritidsordningen.

 Alle skolerne udarbejder virksomhedsplaner, hvori de såvel kort- som langsigtede skolemål er beskrevet, og hvori der er foretaget en evaluering af sidste års aktiviteter. Der udarbejdes en fælles virksomhedsplan for kommunens folkeskoler, inkl. skolefritidsordningen, og planen forelægges til politisk godkendelse.

Kvalitetsudvikling skal være en naturlig og integreret del af det daglige arbejde indenfor skolevæsenet som helhed og indenfor den enkelte skole.

3. Hadbjerg skoles målsætning.

Skolens målsætning :

Hadbjerg Skole er en rummelig og udviklingsorienteret skole.

Samarbejde og samspil mellem skolen, eleverne, forældrene, bestyrelsen og lokalsamfundet er forudsætningen for at skabe den ønskede rummelighed og udvikling.

Skolen ser det som sin opgave at skabe rammer, der passer til børnene - også til de børn, der ikke helt passer ind i de vante skabeloner og derfor oftest oplever at folkeskolen ikke har plads til dem.

Målsætningen realiseres blandt andet i følgende fokuspunkter:

1. Gode rammer skaber et godt læringsmiljø
2. Skolens kerneydelse er undervisning
3. Skolen rummer mange slags børn med forskellige behov
4. Gode lærere giver gode elever
5. Skolen byder forældrene op til dans
6. Skolen er et lokomotiv i lokalsamfundet

Hadbjerg Skole er en rummelig skole.

Det betyder en favnende skole, hvor børn får lov til at være børn. Også selv om de ikke lige passer ind i de eksisterende skabeloner.

Det betyder en åben skole, hvor ikke alt er låst af – en skole hvor meget kan lade sig gøre for både elever, forældre, medarbejdere  og lokalsamfundet.

Det betyder også en nytænkende skole, som giver plads for ideer og forslag, der fremmer den pædagogiske og faglige udvikling.

Skolen har en størrelse, der gør det muligt dels at skabe det nære skolemiljø, dels at projektere og gennemføre større faglige og pædagogiske udviklingsprojekter som for eksempel den helhedsorienterede indsats i indskolingsperioden.

4. Årsberetning.

Opfølgning på skoleplan 2003.

Den fælles skole

Hadbjerg skoles vigtigste opgave er at levere en god undervisning i trygge og udviklende rammer til eleverne. Der skal være plads til, at den enkelte elev udfordres fagligt og socialt i et forpligtende fællesskab. For give større udviklingsmuligheder på skolen, arbejdes der nu i selvstyrende team blandt lærerne. Dette giver mulighed for større fleksibilitet i undervisningen og større mulighed for at tilgodese den enkelte elevs behov.

Brugertilfredshedsundersøgelse

Sidste år gennemførte Hadsten kommune en brugertilfredshedsundersøgelse på institutionerne. For Hadbjerg skoles vedkommende var det glædeligt at opleve, at der var stor tilfredshed fra forældrenes side med de områder, som vi på skolen prioriterer højt i det daglige arbejde. Den personlige kontakt mellem lærer og elev, højt fagligt niveau i undervisningen, godt forældresamarbejde og forældres medindflydelse på undervisningen er elementer, der er stor tilfredshed med blandt forældrene. Det betyder meget for skolen, at netop disse områder er meget tilfredsstillende for forældrene, idet det for os er vigtigt, at skolen er en aktiv medspiller i det lokale liv og at det opfattes som et fælles ansvar at uddanne og danne børn og unge mennesker til kvalificerede borgere i fremtidens Danmark.

På to områder var forældrene utilfredse: Trafiksikkerheden omkring skolen er for dårlig og pladsforholdene er for dårlige på skolen. Allerede på nuværende tidspunkt arbejder skolebestyrelsen aktivt på at følge op på kommunens helhedsplan fra 2002, idet den indeholder nye faglokaler og gymnastiksalsudvidelse. Netop på de områder er vi trængte.

Helhedsplanen.

Arbejdet med helhedsplanen har ligget stille siden sidst. Men vi glæder os til vi det kommende skoleår skal tage fat på etape 2 i samarbejde med teknisk forvaltning. Vi har store pladsproblemer i gymnastiksalen, det er med vores nuværende klasseantal ikke muligt at give alle plads i salen. Derfor sender vi vores ældste elever til hallen i Voldum, hvilket betyder, at den effektive undervisningstid reelt bliver halveret.

Pavilloner.

I forbindelse med dette skoleårs planlægning kunne vi se, at skolen ville få store pladsproblemer.

Vi rettede derfor henvendelse til forvaltningen og i løbet af meget kort tid, havde man fortaget en analyse af skoleprognosen og evt. lokaleløsninger.

Resultatet af dette arbejde blev, at kommunen indkøbte pavilloner, som er blevet opsat ved boldbanerne.

Det hele stod færdigt til skoleårets start, og vi kan allerede nu sige, at alle er meget glade for pavillonerne, og at de fungerer efter hensigten. Både fra elever, lærere og pædagoger kommer der mange positive bemærkninger om lokalerne, og den måde man har løst et stort problem for skolen på.

Fra Hadbjerg skole vil vi gerne rette en stor tak til forvaltning og politikere for den hurtige og effektive hjælp, der en ydet.

KVAS, et projekt for normalklasserne.

I sidste årsberetning beskrev vi arbejdet med den rummelige skole og samarbejdet med Århus Amt – KVAS projektet. Udgangspunktet for arbejdet var at give et tilbud til eleverne, så de kunne blive i normalklassen så lang tid, som overhoved muligt.

Arbejdet bestod i en række planlægningsmøder, hvor skolen i samarbejde med amtets konsulent Hanne Forsberg udarbejdede en målsætning for skolens arbejde med specialundervisning og børn med specielle behov.

Arbejdet er resulteret i en række fælles tiltag, som alle har som formål at gøre forskellen mellem normal og specialundervisningen mindre og på sigt gøre de to områder til et fælles område.

Skolen har fremsendt en redegørelse i Børne- og kulturudvalget i marts måned, hvor vi beskriver status og planlægning i forbindelse med det nuværende skoleår.

I maj/juni måned meddelte amtet, at man ville til at tage honorar for konsulenterne deltagelse i KVAS projekterne rundt omkring i kommunerne.

Dette satte en stopper for udviklingsarbejdet op til ferien. Det lykkedes at finde penge i kommunen, så KVAS projektet kan fortsætte, og fra skolens side planlagde vi skoleåret efter de aftaler, vi havde indgået. Samarbejdet genoptages den 21. september 2004. Dette betyder bl.a. at vi i samarbejde med amtets konsulent skal opbygge et styrkecenter på skolen, som skal støtte alle elever bredt på skolen. Tanker om styrkecenteret beskrives nærmere under indsatsområder.

Erhvervsklassen.

Vi har på skolen succes med vores erhvervsklasse. Det har medført, at klassen nu ligesom vores to specialklasser er blevet et fast kommunalt tilbud. Vi henviser til beskrivelsen af klassen, som skolen fremsendte til B&K udvalget marts 2004.

Trivselsdebat.

Udgangen på sidste års arbejde med trivsel på skolen og i klassen blev, at elevrådet opstillede en række punkter, som blev diskuteret og vedtaget i alle klasser.

1. Man opfører sig, så alle er trygge ved at være her
2. Man skal hjælpe hinanden
3. Man skal respektere, når andre siger STOP
4. Både børn og lærere skal tale pænt til hinanden
5. Man skal ikke larme, når man færdes på gangen
6. Man må ikke tage andres bolde

Elevrådet og deres kontaktlærere tager punkterne op igen i forbindelse med elevrådsstarten i september 2004 og planlægger det fortsatte arbejde med at fastholde debatten.

Undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø vil indgå i det fortsatte arbejde.

Pædagogisk enhed.

I løbet af det sidste skoleår har skolen deltaget i en række møder, sammen med de andre institutioner i skoledistrikt 2.

Arbejdet omkring beskrivelse af pædagogisk enhed er afsluttet og onsdag den 8. september fremlægger arbejdsgruppen tankerne omkring pædagogisk enhed for SU-medlemmer fra de andre institutioner i kommunen.

Værdidebat på Hadbjerg skole.

I foråret 2004 blev der afholdt en fælles aften med deltagelse af skolebestyrelse, lærere og pædagoger.

Formålet var i første omgang at starte debatten om de fælles værdier for skolen.

Vi havde en god aften, som satte mange tanker i gang, og der blev nedsat en lille arbejdsgruppe, som skulle planlægge det videre arbejde.

Behovet for at finde/tale os frem til skolens værdier blev yderligere aktualiseret af, at tre af skolens lærere gik på pension til sommerferien. Der var tale om tre lærere, som havde været på skolen i 35 år eller mere, og som alle tre boede i Hadbjerg.

Sammen med bestyrelsen aftalte vi et forløb, som skulle gøre skolens værdier synlige og nærværende for alle – se indsatsområder.

SFO afdelingens årsberetning.

Det er Hadbjerg SFOs primære opgave at give børnene og familierne i skolens område et pasningstilbud, der bærer præg af tryghed og varme, hvor der i hverdagen tages vide hensyn til det enkelte barns ønsker og behov.

Vi har derfor med glæde noteret os, at den kommunalt iværksatte brugertilfredshedsundersøgelse klart tilkendegav, at SFOs forældre tydeligvis var meget tilfredse med fritidsordningens service og pædagogiske indhold. Vi var helt i top på alle de områder, vi som institution har direkte indflydelse på.

Kun indenfor området omkring de fysiske forhold var vi markant dårligere end alle andre SFOer, ikke kun i kommunen, men også på landsplan. Heldigvis er der siden undersøgelsen sket betydelige fremskridt på dette punkt. Både med hensyn til store indeklimaforbedringer i de gamle SFO lokaler, samt ikke mindst med pavillonudvidelsen her i sommerferien.

Brugerundersøgelsen tilkendegav klart, at alle vore indsatsområder, som vi gennem en årrække har haft som mål, også opfattes af forældrene som værende til stor gavn for det enkelte barn. Her tænkes især på:

- Tid til det enkelte barn.

- Fritidsordningens evne til at skabe trivsel og udvikling for børnene.

- Helhed og sammenhængen mellem skole og SFO.

Det er klart, at undersøgelsens resultat ikke på nogen måde må blive en sovepude for fritidsordningen.

Vi vil derfor fortsat arbejde målrettet indenfor ovennævnte kategorier. Det er dog tydeligvis nemmere, at vedligeholde og tilpasse noget velfungerende frem for at skulle ændre noget, som ikke fungerer optimalt.

Ydermere er en så flot og positiv tilkendegivelse fra vores forældregruppe med til at fremme den gode stemning i institutionen. Forældre, som føler, at de har et pasningstilbud, der lever op til deres behov og forventninger, er meget nemmere at samarbejde med i dagligdagen. Dette smitter af på forholdet mellem forældre og institution, mellem forældre indbyrdes og ikke mindst personalesammenholdet i fritidsordningen.

Sund kost i SFO.

Kommunens kostpolitik er et indsatsområde, som vi valgte at efterleve i 2003. Derfor har vi tilpasset institutionens kostvaner så de svarer til kostpolitikkens hensigter.

Konkret har det betydet følgende

-          at børnenes morgenmad fremover kun består af sunde produkter (havregryn og Cornflakes), som vi sælger til børnene. Dette indebærer, at børnene ikke kan have deres egne, til tider meget usunde morgenmadsprodukter med. Ordningen er blevet særdeles populær og godt modtaget fra familierne, og vi har nu rigtig mange børn som starter dagen med morgenmad hos os.

-          at eftermiddagsmaden, som vi dagligt sælger til børnene, er sund og nærende.

-          at børnenes drikkevaner er ændret fra forskellige kunstige safttyper til iskoldt vand, som er til fri afbenyttelse for børnene i vores samlingsstuer.

Vi har oplevet at kostændringen generelt er positivt modtaget af de fleste familier. Der er dog enkelte, som mener, at det bør være op til de enkelte familier at bestemme, hvad deres børn skal have at spise. Her har det været dejligt med den kommunalt vedtagne kostpolitik, som jo klart tilkendegiver, hvorledes kosten i kommunens institutioner bør være.

Hadbjerg SFO skal have plads til alle slags børn……..

Et igangværende indsatsområde for fritidsordningen er integrering af børn med specielle vanskeligheder.

Vi har gennem de seneste år, i samarbejde med skolen, oprettet flere tilbud til denne børnegruppe. Derudover er der i mange klasser enkeltintegrerede børn, som normalt har svært ved at begå sig i normalmiljøet. Langt de fleste af disse elever profiterer betydeligt af at være indmeldt i SFO, hvor vi primært skaber nogle rammer, som både tilgodeser børnenes individuelle behov, men også formår at skabe gode relationer til normalgruppen.

For at kunne opnå det sidste, skal der blandt samtlige aktører være en reel vilje til at få hverdagen til at være positiv.

Det har vist sig, at SFO har en god størrelse, den er overskuelig og alligevel er den stor nok til at rumme børn, der fylder meget. Der er gennem tiden skabt et socialt miljø, som giver plads til forskelligheder. Derudover betyder det selvfølgelig meget, at det er et område som interesserer personalegruppen meget. Derved skabes der dagligt det fornødne overskud til at håndtere de praktisk pædagogiske livtag, der ofte må tages med denne børnegruppe.

5. Mål og indsatsområder for det kommende år.

Værdidebat – hvad vil vi holde fast i og hvad vil vi ændre.

Igennem de sidste år har der i kommunen været flere værdidebatter. Det er opstillet værdier for kommunen og for den kommunale ledelse.

Børne- og kulturudvalget har udarbejdet værdier og visioner for det kommunale skolevæsen.

Med udgangspunkt i de opstillede kommunale værdier vil vi på skolen opstille

Hadbjerg skoles værdier efter følgende model:

Værdiplan   Skabe fælles overblik – hvor er vi lige nu

(det er værdifuldt)                  

- at alle medarbejdere, bestyrelses, råd er aktive i udformningen i værdier og mål

- at understøtte den enkelte medarbejders læreproces

Intentionsplan

(derfor vil vi)                        

 - beskrive de aktiviteter, som tegner institutionen lige nu

- synliggøre de værdier, der ligger til grund for aktiviteter  

omkring de enkelte faser

- det kollegiale samarbejde

- samarbejde med andre skoler/andre institutioner

- medarbejdernes faglige udvikling

- børn med særlige behov

- beskrive rollefordelingen omkring aktiviteterne

ledere, lærere, pædagoger, forældre og børn imellem.

Handleplan                           

(Derfor gør vi …)                    

Arbejdet med at tydeliggøre værdierne og få dem beskrevet 

begynder på et internat i september, hvor personalegruppen

skal arbejde med værdier

SFO værdidebat.

Skole og SFO har i efteråret 2003 iværksat en værdidebat. Vi har internt i fritidsordningen arbejdet med at få formuleret SFOs værdier og mål. Denne opgave giver rig lejlighed til at forholde sig til, hvad der er det mest velfungerende og værdifulde, vi giver videre til vore daglige brugere. Værdidebatten er også velegnet til at tilpasse institutionen til vores nuværende børnegruppe, forældrenes forventninger, tidens pædagogiske trend og ikke mindst de politisk bestemte vilkår, vi til daglig lever i. Opgaven med værdiafklaringen forventes at være tilendebragt inden sommerferien 2005.

Etablering af styrkecenter på Hadbjerg skole

Med baggrund i KVAS projektet vil skolen i det kommende skoleår omlægge specialundervisningen og opbygge et styrkecenter.

Tanker omkring styrkecenterets funktioner og muligheder:

1.       der arbejdes med gode og anvendelige overgange mellem special- og almenundervisning

2.       der arbejdes med rummelighed i klasserne 

3.       centeret er bemandet med en gruppe lærere, der samarbejder med barnets lærerteam

4.       består af lærere med forskellige ressourcer og kompetencer

5.       er bemandet med lærere, der er opmærksomme på at tænke og se barnet som en helhed, i samspil med dets omgivelser

6.       er både en funktion og et sted

7.       sted: et velindrettet lokale med gode materialer og computere i det nødvendige omfang

8.       funktion; er lærere, der går ud i klasserne og knytter special- og almenundervisningen sammen

9.       satser på og udvikler tiltag til tidlig og forebyggende indsats

10.   tilbyder observationer og supervision

11.   udvikler en anvendelig praksis for specialeleverne i normalklasserne

12.   løbende uddanner sine lærere

13.   et sted, hvor alle børn i perioder kan komme

14.   tænker barnet ind med alle dets kompetencer, f.eks. sproglige, sociale og musiske kompetencer

15.   er et sted, hvor man får succes og går styrket ud

16.   et sted og en funktion, hvor børn med særlige behov oplever sig som ligeværdige i klassen

17.   undervisningen foregår som udgangspunkt i klassen

18.   der arbejdes primært i små grupper i styrkecenterets regi

19.   indholdet i styrkecenterets undervisning ligger så tæt som muligt på almenundervisningens indhold

20.   udvikler en samarbejdsstruktur, der inkluderer forældre, skolepsykolog, sundhedsplejerske mm.

21.   der satses på samarbejde og organisering

22.   påtager sig tovholder funktion – i forhold til sårbare børn – i projektuger.

Arbejdet med at give ideerne for styrkecenteret et konkret indhold begynder i slutningen af september.

På grund af usikkerheden omkring amtets arbejdsopgaver i fremtiden er bl.a. den konsulent, som har været tilknyttet Hadbjerg skole rejst fra amtet, og vi har først i august måned fået at vide, hvem der overtager arbejdet.

Vi har i samarbejde med Carl Johan Rasmussen aftalt de første møder. Rent administrativt har vi afsat tid og penge til styrkecentrets start, men det store arbejde med at give ideerne et konkret indhold og få tanken gjort til en del af alles bevidsthed, skal først til at starte nu.

Skal vi opstille nogle succeskriterier for det kommende arbejde, må det blive at få så mange af de punkter, som er opremset i indholdsbeskrivelsen af styrkecenteret, til at fungere eller blive til virkelighed. Vi ved af erfaring, at det er et stort arbejde at få spredt tanker fra en lille gruppe, som er direkte involveret i problemstillingen, ud til hele personalegruppen.

Vi har derfor aftalt i ledelsen, at vi vil beskrive de metodiske erfaringer, som vi gør, for derigennem at få en måde til at indfører nye tiltag på skolen.

6. Nøgletal og timetalsplan.

Ansatte på skolen:

32 lærere på fuld tid

1 børnehaveklasseleder på fuldtid og en børnehaveklasseleder på 0,85 tid

16 ansatte i SFO

1 serviceleder

1 skolesekretær

1 SFO leder

1 viceskoleinspektør

1 skoleinspektør

Skolens netto tid:  54.659 timer

Økonomi:

Ved afslutningen af 2003 kom skolen ud med et merforbrug på 267.500,-kr.

I forbindelse med virksomhedsplanen for 2002 skrev vi bl.a.

Skolen er på nuværende tidspunkt involveret i en kedelig dobbelt leasingsag vedr. kopimaskiner. Skolen og forvaltningen samarbejder med kommunens advokat om at løse problemet, men vi forventer at komme ud af 2003 med et større underskud på grund af denne sag.

I løbet af foråret 2004 har vi desværre måtte afslutte vore bestræbelser på at gå rettens vej for at få leasing beløbet tilbagebetalt.

I samarbejde med forvaltningen har vi indgået aftale med Jysk Finans om at købe den gamle leasingkontrakt ud for 353.000 kr. Ved afslutningen af regnskabsåret 2004 bliver leasingsagen gjort op, idet byrådet har besluttet at afholde halvdelen af merudgiften. Ved skolens budgetlægning for 2005 vil vi lægge en plan afvikling af skolens underskud.

SFO årsregnskab og anvendelse af opsparing.

SFO har i gennem en årrække opsparet en del midler.

Overførselsbeløbet for år 2003 er kr. 252.300.-

Det er SFOs prioritering, at overførsel giver institutionen et nødvendigt økonomisk råderum. Det skal dog præciseres, at beløbet ikke bør have en størrelse som i det forløbende år, men der har været et helt klart mål med opsparingen.

Et økonomisk råderum er nødvendigt i forhold til vores normeringsmodel, som er afhængig af et årsgennemsnit af medlemmer. Det er ikke nemt, at afpasse ansættelse af personale med ind- og udmeldelserne, hvorfor vi let kan løbe ind i overforbrug i en periode.

Vi har været heldige med at kunne regulere forbruget, når det var nødvendigt, uden at personalet har følt sig usikre på deres ansættelsesforhold. Det er dog ikke sikkert, at dette vil kunne ske hvert år med et overforbrug som resultat. Derfor er der rart med ”lidt penge i banken”.

Vi har i år 2004 gennemført en stor og dyr renovering af vores udendørs legeplads, hvor vi har etableret faldunderlag samt renoveret legeredskaber efter gældende regler for området. Forbrug ca. 40–50.000 kr.

Vi har i forbindelse med vores længe ventede udbygning (pavillonudvidelsen) hensat midler til indretning, og indkøb at nyt inventar til lokalerne. Forbrug ca. 75–100.000 kr.

Vi har brugt midler til indendørs vedligeholdelse af SFO lokalerne og vedligeholdelse af spejderhytten.

Forbrug ca. 30.000 kr.